Dette semesters modulopgave er afsluttet. Opgaven lød på et "siddemøbel" inspireret af Ny
Nordisk. Men hvad er Ny Nordisk? Og hvordan kan det komme til udtryk i et siddemøbel?
Nedenfor er min design- og håndværksproces beskrevet, med udgangspunkt i artiklen "Idégenerering" af Rikke Slot Kristensen.
IDÉGENERERING
Første del af idégenereringen bestod i at få klargjort, hvad JEG forstod ved Ny Nordisk. Jeg tænkte; tilbage til rødderne, men i form af en nyfortolkning af materialer og teknikker. Jeg tænkte på; naturen og alle dens dufte og lyde, på lyset og ikke mindst på enkelthed.
Anden del af idégenereringen var at få klarlagt en problemstilling. Jeg skulle "skabe" et siddemøbel, inspireret af Ny Nordisk. Den første idé gik på et siddemøbel til en mand. Et siddemøbel i form af en taburet/klapstol. En taburet/klapstol som manden kunne tage under armen, med på fisketur e.l. Men jo mere jeg tænkte over min idé og processen dertil, jo mere uinspireret følte jeg mig. I bund og grund havde jeg svært ved at visualisere den mand, der havde brug for netop dét siddemøbel, jeg først havde forestillet mig.
Igen og igen var dét jeg fandt mest inspirerende; et møbel jeg kunne se blive brugt af mig selv eller mine nærmeste.
Jeg valgte derfor at arbejde videre med "taburet"-tanken, men i form af en taburet med flere funktioner. Flere funktioner bl.a. som et siddemøbel, der har sin plads i entréen og som kan tages i brug, når man skal tage sko på, skal vente på, at kæresten gør sig klar eller sågar som et afsætningsmøbel til tasker etc.
Med Ny Nordisk for øje skulle taburetten udarbejdes i lyse, nordiske og lette materialer, så den kunne passe ind i et moderne og lyst hjem. Ydermere ønskede jeg at gøre den så enkel i sin samling som muligt.
 |
| Skitser |
Design og skitser er inspireret af
Andreas Kowalewski's Wedge Tables, som i mine øjne opfylder Ny Nordisk-tanken.
SPECIFICERING
Under den mere tekniske del af designprocessen blev jeg sat på prøve. Ét var at have et inspirationsmøbel på skærmen "foran" sig, noget andet var, rent faktisk at skulle udfolde idéen til realistiske arbejdstegninger med realistiske mål. SÅ gud ske tak og lov for, at matematik også er ét af mine linjefag!
Højden og bredden tyvstjal jeg fra mine spisebordsstole - højden og bredden virkede som passende for en "almindelig-af-bygning-numse".
Hældningen på benene krævede at prøve sig frem i små papirmodeller med små tilpasninger undervejs.
Til udregningen af sædet, udnyttede jeg, at sædet var en sekskant og at vinkelsummen i en sekskant altid udgør 720 grader. Altså måtte hvert hjørne udgøre 120 grader. Sidelængderne prøvede jeg mig frem med, indtil jeg blev tilfreds.
 |
| Miniature mockup i papir. Lamineret for at kunne holde formen |
 |
| Miniature mockup, med mål for prototypen |
Det havde hele tiden været min tanke, at stolen skulle udarbejdes i krydsfinér. Men da vi i undervisningen pludselig stod med flere forskellige materialer mellem hænderne, blev jeg i tvivl, skulle jeg vælge krydsfinér eller mdf? Det der talte for krydsfiner, var materialets pæne ender og nordiske look, det der talte for mdf var, at det nemt kunne males, hvis jeg fik lyst til det.
En tur i Silvan afgjorde min tvivl - jeg kom hjem med krydsfinér, da mdf, nemt ville knække, hvis stolen skulle vælte.
DETALJERING
Selvom jeg havde tegnet skitser og lavet udregninger, var jeg stadig meget i tvivl om konstruktionen kunne lade sig gøre, hvad angik det rigtige målestoksforhold, men også når taburetten skulle samles i et tykkere materiale end papir. Jeg valgte derfor at udarbejde en mockup i 1:1 i kraftigt pap.
 |
| Taburetmønster/tegninger i 1:1 |
 |
| Papmockup i 1:1 |
Denne mockup gav en fornemmelse af, at konstruktionen og dets mål ikke var urealistisk.
Det endelige slag, som skulle udkæmpes i krydsfinér, ville dog yderligere få den udfordring, at selve indhakkene, hvor taburetten skulle samles, skulle have en bestemt vinkel og dybde.
Lars og jeg gjorde os mange overvejelser, bl.a. ved at måle vinklerne fra min 1:1 mockup. Vi kom frem til, at vinklen, indhakkene skulle udformes i, var 60 grader. Da krydsfinérpladen var 12 mm, skulle hvert indhak udgøre ca. 14 mm i bredden, så der også var plads til, at det modsatte ben kunne samles i indhakket.
REALISERING
Første del af realiseringen gik med at få aftegnet mønsteret på krydsfinéren. Herefter skulle alle dele skæres ud. Dette blev gjort med en stiksav. Jeg skar lige ud for den optegnede linje, for at være sikker på, at delene ikke blev for små.
Anden del gik med at få slebet siderne ned til stregen. Efterfølgende kunne jeg optegne indhakkene for dernæst at save dem "ud" med en japaner sav (et must for enhver kvinde, der godt kan lide at save). Denne proces var meget sværere end jeg havde regnet med, da saven hele tiden rykkede sig lidt, så det gjorde det svært at holde den rigtige vinkel. Jeg besluttede mig for bare at save, for senere at slibe lidt til o.l.
Efter indhakkene var skåret og slebet, skulle samlingen stå sin prøve. Men uden held! Vinklerne var ikke præcise nok og jeg måtte derfor save, file og slibe lidt mere på flere af indhakkene. Det krævede yderligere et par forsøg, men efter lidt slag og lidt god vilje lykkedes det at få samlet benene.
Nedenfor ses billeder af den færdige taburet.
 |
| Fokus på samlinger, top og bund |
 |
| Fokus på siden |
Mange af eleverne rejser og har på deres rejser oplevet street art rundt omkring i verden. Dette har givet os mulighed for at arbejde med elevernes forhåndsviden bl.a. gennem et VØL-skema.
